2-lags plankegulv i eg giver et stilrent og eksklusivt udseende med flotte variationer i farve og struktur. Plankegulvet leveres færdigbehandlet fra fabrikken med pigmentering, lak eller olie efter kundens ønske.
Plankerne er opbygget i to lag, hvor det nederste lag består af krydsfiner og det øverste består af et slidlag i massiv træ med en tykkelse på 4 eller 6 mm. Træet er savet i ét stykke, hvilket giver planken en ensartet overflade.
Gulvet er formstabilt og velegnet til brug i rum med gulvvarme. Gulvet skal fuldlimes til underlaget, hvilket giver en stabil overflade, der samtidig forbedrer akustikken i rummet.
Sortering "Natur":
Naturlig varieret åretegning med ganske få sporadiske knaster på max 8 mm og sorte knaster max 1mm. Ved færdigbehandlede gulve er alle knaster udspartlet.
Størrelser:
-
11X120X1200 mm
-
13X120X1200 mm
-
11X150X1330 mm
-
13X150X1330 mm
-
13X180X2200 mm
-
15X180X2200 mm
Behandlinger:
Du har et væld af muligheder, når du skal vælge den helt rette farve til dit kommende trægulv. Det er her du virkelig skal overveje din personlige stil. Gulvet skal fremhæve det som du synes er smukt i et hjem. For nogen vil det rette valg derfor være et lyst trægulv, som trækker opmærksomheden hen på den øvrige indretning, mens det for andre er det rette valg med et mørkt trægulv, som tilfører en smule drama til rummet.
Når du overvejer, hvilken behandlinger dit trægulv skal have, har du 3 muligheder:
-
Olieret gulv (12 behandlinger at vælge imellem)
-
Lakeret gulv (4 behandlinger at vælge imellem)
-
Ubehandlet gulv
Med et olieret eller lakeret gulv, får du en slidstærk overflade – men lakken er dog den stærkeste af de to. Derfor ser vi ofte, at lak er det foretrukne valg for hjem med børn eller kæledyr. Dog er hak og ridser sværere at reparere i et lakeret gulv end i et olieret gulv, og derfor vælger nogen i stedet olie som behandling. Med et ubehandlet gulv får du en mere rå overflade, og kan altid senere tage stilling til om du ønsker at oliere eller lakere det.
Overflade og kanter:
Vi tilbyder tillægsbehandlingerne: Børstet eller Krydsbørstet overflade, samt 4-facet kant.
Ved et Børstet look, fremhæves de bløde årringe ved hjælp af specielle børster.
Vælges Krydsbørstet look bliver stavene børstet på langs og på tværs af årene, hvilket giver en struktureret overflade.
Ved 4-facet kanter træder hver enkelt stav tydeligt frem.
Producent:
Dabex, en af Europas førende producenter af parket- og trægulve. Alle gulve er produceret af træ fra FSC® certificeret skove. Dabex har mere end 55 års erfaring med produktion af parket- og trægulve. Du er derfor også garanteret et førsteklasses produkt, hvor kvalitet og miljø altid er i højsædet. Hele produktionen er samlet på ét sted, hvilket giver Dabex fuld kontrol og mulighed for at sikre høje standarder for slidstyrke, holdbarhed og sikkerhed.
Træsort: Eg