Urban-Hald tilbyder som de første i Danmark EPD-verificeret microcement.
Dette betyder, at vi kan give dig troværdig og verificeret information om produktets miljøegenskaber, hvilket kan være et værdifuldt bidrag, hvis du arbejder på et projekt, hvor bæredygtighed og miljøpåvirkning skal dokumenteres.
Hvordan bruges en EPD i praksis?
EPD’er bruges som et værktøj til at evaluere og sammenligne byggevarers miljøpåvirkninger, især i forbindelse med en livscyklusvurdering (LCA) af hele bygninger. Dette bliver stadig vigtigere, da lovgivningen kræver større fokus på bygningers samlede klimapåvirkning.
Er en EPD et bevis på, at en byggevare er bæredygtig?
Nej, en EPD er ikke et miljømærke eller en garanti for bæredygtighed. Den dokumenterer miljøpåvirkningerne af en byggevare, men siger ikke noget direkte om, hvorvidt produktet er bæredygtigt. Den giver dog vigtige data, som kan indgå i en samlet vurdering af en bygnings miljøpåvirkning.