Cookie information

Vi anvender cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Menu
Menu
Konto Søg Indkøbskurv
Trustpilot Trustpilot Trustpilot Trustpilot Trustpilot
Fremragende anmeldelser
Tjek Showrooms i Hjørring, Aarhus, Middelfart & Dragør
Tjek Faglig kundeservice 89800303
Tjek Hurtig levering 1-3 dage på MicroCement & Netpuds

ISOVER Facadekoncept

Isolering af høj kvalitet


Udvendig facadeisolering er en effektiv måde at isolere boligens ydervægge på. Det er en metode som anvendes i ældre huse med behov for efterisolering, men også i nybyggeri, hvor dårligt isolerende materialer som f.eks. tegl, gasbeton og betonelementer anvendes som ydervægge.   

For at kunne tilbyde en komplet løsning til facadeisolering har vi indgået et samarbejde med ISOVER. Hvilket betyder at vi kan tilbyde et komplet isoleringssystem til facader.

ISOVER facadekoncept er et system til pudsede facader, som kan anvendes til både nybyggeri og renovering. Systemet består af hårde isoleringsplader, der monteres direkte på facaden, hvorefter der påføres armeringsmørtel, net og afslutningsvis en dekorationspuds, som fås i et bredt udvalg af farver.

Hvornår er det en god idé at facadeisolere?

De væsentligste grunde til at isolere ydervæggene udefra er:
  • Hvis huset er så gammelt eller er opført på en måde som gør, at det ikke er hulmursisoleret.
  • Hvis hulmuren allerede er isoleret, uden at opnå en tilstrækkelig isoleringsevne. 
  • Hvis facaden er utæt, i dårlig stand og alligevel skal renoveres. I den forbindelse er det oplagt at efterisolere facaden.

Viste du at:

Det er ca. 30 procent mere effektivt at isolere ydervæggene udefra end at isolere dem indefra. Årsagen er, at kulden ”lukkes” ude, og ydervægge bliver ikke kolde. På den måde reduceres kuldebroen. Kuldebroen er et sted hvor kulden kan trænge ind i huset. På disse steder er der stor risiko for dannelse af fugt og skimmel, som resultat af ændringer i dugpunktet.

Der er flere fordele end ulemper.

Her er nogle af dem:

  • Dit hus får en ny og lækker facade. 
  • Kuldebroerne minimeres hvilket øger komforten og indeklimaet inde i huset.
  • Ydervæggene holdes varme om vinteren og kolde om sommeren. 
  • Arbejdet kan udføres med begrænset gene og uden at det påvirker de indvendige rum. 
  • Boligarealet forbliver det samme, da den ekstra isolering er monteret udvendigt.
  • Efterarbejdet indvendigt er begrænset i forbindelse med flytning af radiatorer, el-installationer og lign. 
  • De første 25 cm udvendig efterisolering (inkl. ny facade) tæller ikke med i bebyggelsesprocenten.
  • Samtidig skåner du miljøet og opnår energibesparelse. 

Ulemper ved at isolere ydervægge udefra:

Ved efterisolering af ydervæggene udefra kan det ikke undgås, at husets udseende ændres. Det er derfor vigtigt altid at tage højde for det arkitektoniske udtryk – såsom valg af overflade, farve osv. inden arbejdet påbegyndes. 

Ved efterisolering udefra skal man være opmærksom på, at det ikke ødelægger husets udseende. 

Det er vigtigt at være opmærksom på at:

  • Løsningen ikke kan bruges til huse med et lille tagudhæng.
  • Det er dyrere at isolere udefra end indefra. 
  • Vinduer bør flyttes med ud, ellers kan bygningen komme til at fremstå tung rent arkitektonisk.

Hvordan isolerer du husets ydervægge udefra?

En ydervæg kan isoleres udefra ved at lægge et ekstra lag isolering uden på den eksisterende mur og derefter bygge en ny facade op uden på isoleringen.

Ydervægge af mursten og andre tunge materialer bør som tommelfingerregel være isoleret med et lag isolering på mindst 200 mm, mens trævægge og andre lette ydervægge som udgangspunkt bør være isoleret med mindst 300 mm isolering. 

Tunge ydervægge der er isoleret med mindre end 100 mm isolering og lette ydervægge som er isoleret med mindre end 150 mm isolering, bør altid efterisolere af hensyn til energiforbruget. Dette er også gældende selvom huset overholder de krav der var gældende for tidspunktet huset blev opført.

I nogle huse vil det ikke være muligt at få plads til så tykt et isoleringslag, fx. hvis husets tagudhæng ikke er dybe nok. Som kompensation kan man her anvende en type isolering, der isolerer mere effektivt end normal standard isolering.

De nævnte isoleringstykkelser tager udgangspunkt i, at isoleringen er en standardklasse 37. Isoleringens tykkelse afhænger af, hvilken klasse den er i. Jo lavere klasse, desto tyndere isolering skal der til, for at opnå den optimale effekt.  


 

   
Gem kurv
 Jeg accepterer vilkårerne