Vi anbefaler ikke at lægge MicroCement på gulvet i sin kælder, hvor der er risiko for opstigende fugt.
Vores MicroCement behandling er 100% vandtæt og ikke diffusionsåben. Den opstigende fugt vil krybe under MicroCementen og søge ud i væggene, med ophobning af fugt til følge. Der er stor risiko for fugtskader på væggene og risiko for skimmelangreb.
Hvis vandtrykket under gulvet bliver større end det kan nå ud i væggene, er der risiko for, at det får MicroCementen til at boble op og løsne sig fra betonen.
Er du i tvivl? Prøv eventuelt at lægge en plastiksæk ud på gulvet og tape den rundt i kanten.
Lad den ligge i en uges tid, og se om der kommer fugt på undersiden eller gulvet er blevet mørkere, når du fjerner plastikken.