Hvad er MicroCoat?
MicroCoat er en vandbaseret, to-komponent polyurethanlak, der anvendes som topcoat ovenpå MicroCement. Den beskytter overfladen mod vand, snavs, fedt og slid – og gør den let at rengøre og vedligeholde.
Hvordan ser MicroCoat ud under påføring?
MicroCoat vil fremstå mælkehvid i overfladen under og lige efter påføring. Det er helt normalt. I takt med at produktet tørrer og hærder, bliver det helt transparent, og den ønskede glansgrad (mat, satin eller blank) træder frem.
👉 Undgå at forsøge at “rette” i den våde overflade – den mælkehvide farve forsvinder ved korrekt hærdning.
I hvilke glansgrader fås MicroCoat?
MicroCoat findes i tre varianter:
-
Mat – glans ca. 5. Meget mat og rå i udtrykket. Tilsat skridsikring, hvilket kan give en mere ru overflade. Velegnet til gulve.
-
Satin – glans ca. 10. Let glans med skridsikring, men væsentligt glattere end mat. Ideel til vægge og bordplader.
-
Blank – glans ca. 80. Højglans, spejlglat og dekorativ. Bruges hvor man ønsker et eksklusivt og reflekterende look.
Hvor mange lag MicroCoat skal jeg bruge?
MicroCoat skal altid påføres i minimum 2 lag for at sikre optimal styrke, vandtæthed og smudsafvisning.
Et 3. lag anbefales i områder med meget slid eller vandpåvirkning, fx badeværelser og køkkenborde.
Hvad er forbruget af MicroCoat?
Forbruget afhænger af underlag og påføringsmetode:
Eksempel på samlet forbrug:
En 1,2 liter dunk rækker typisk til:
-
Ca. 6–7 m² ved 2 lag
-
Ca. 4 m² ved 3 lag
Er MicroCoat nødvendigt?
Ja. MicroCement er i sig selv stærkt og tæt, men uden MicroCoat vil overfladen være mere følsom over for snavs, fedt og misfarvning, og den vil være vanskeligere at holde ren. MicroCoat gør overfladen mere smudsafvisende, slidstærk og rengøringsvenlig.
Kan MicroCoat bruges i vådrum?
Ja – MicroCoat er godkendt til brug i vådrum, når det anvendes som en del af det fulde MicroCement-system og på korrekt opbygning.
Er alle glansvarianter lige holdbare?
Ja – Mat, Satin og Blank MicroCoat har samme holdbarhed og modstandsdygtighed. Forskellen ligger i glans, overfladefølelse og skridsikkerhed.
Hvordan vedligeholder jeg en overflade med MicroCoat?
-
Brug pH-neutrale, milde rengøringsmidler.
-
Undgå slibende svampe eller skrappe kemikalier.
-
På bordplader: Brug skærebræt og undgå direkte varme (fx gryder).
Hvordan påføres MicroCoat korrekt?
Påfør MicroCoat med en kortluvet mikrofiberrulle i tynde og jævne lag. Sørg for god udluftning og korrekt tørretid mellem lagene.
Hvor lang tid skal MicroCoat tørre?
Afhængigt af temperatur og luftfugtighed er tørretiden typisk:
Hvad er blandingsforholdet for MicroCoat?
MicroCoat er en to-komponent lak, bestående af komponent A (lak) og komponent B (hærder). Blandingsforholdet er 5:1, hvilket betyder 5 dele lak til 1 del hærder. Det er vigtigt at blande grundigt og kun forberede den mængde, der skal bruges inden for 2 timer.
Hvad er pot life for MicroCoat?
Pot life, eller brugstid, for den færdigblandede MicroCoat er ca. 2 timer. Det betyder, at du skal anvende den blandede lak inden for dette tidsrum, da den ellers begynder at hærde og ikke kan bruges.
Har du flere spørgsmål?
Kontakt os på 89 80 03 03 eller skriv til info@urbanhald.dk – vi hjælper dig gerne godt i mål med dit projekt.