ROKOSTONE® PAS - StoneCarpet-bindemiddel til koldt vejr og hurtige projekter
Dette opløsningsmiddelfrie polyaspartisk bindemiddel er udviklet til StoneCarpet (stentæppe) i situationer, hvor standardproduktet ROKOSTONE PU 1K ikke er velegnet – typisk ved lave temperaturer eller behov for meget hurtig ibrugtagning. Produktet består af to komponenter og kombinerer, høj mekanisk styrke og stor fleksibilitet.
PAS-bindemidlet blandes med tørre natursten og påføres på underlaget, der forinden er primet med ROKOFLOOR® GW 8 og sandstrøet. Resultatet er en klar, blank og UV-stabil overflade med fremragende mekaniske egenskaber.
Vigtige egenskaber
-
Meget hurtig hærdning – også ved lave temperaturer
-
Fremragende UV-stabilitet - gulner ikke
-
Transparent og lugtsvag
-
Elastisk, fleksibel og slagfast
-
Nem at rengøre
Hvornår vælges PAS frem for PU 1K?
-
Arbejde ved lave temperaturer – fungerer ned til frysepunktet (PU 1K kræver min. +10 °C)
-
Behov for hurtig ibrugtagning – gangbar efter ca. 6 timer ved 20 °C (mod 10–12 timer for PU 1K)
-
Fuldt hærdet på ca. 8 timer ved 20 °C (mod 7 dage for PU 1K)
-
Sene efterårs- og tidlige forårsprojekter udendørs, hvor temperaturen kan svinge
Til de fleste standardprojekter er ROKOSTONE PU 1K det anbefalede valg pga. længere arbejdstid, enklere håndtering (enkomponent) og lavere pris. PAS vælges, når tidsramme eller klima kræver det.
Hurtig guide – sådan bruges ROKOSTONE® PAS til StoneCarpet
1. Klargøring: Underlaget skal være rent, forbehandlet og hærdet med egnet primer, ROKOFLOOR® GW 8 afstrøet med kvartssand. Se den fulde fremgangmåde i vores lægningsvejledning.
2. Bland komponenterne: ROKOSTONE® PAS leveres i korrekt blandingsforhold. Komponent A omrøres grundig, hvorefter komponent B tilsættes i forhold 1,6 : 1 (A : B). Mix blandingen langsomt (ca. 300 omdr./min) i 2-3 minutter, indtil ensartet.
⚠️Arbejdstid: ca. 40 min. ved 20 °C. Bland IKKE PAS i store mængder. Genopbland IKKE efter 5–10 minutter – risiko for spontan, voldsom varmeudvikling (exoterm reaktion). Ved højere temperaturer forkortes arbejdstiden. Ønskes der længere arbejdstid anbefaler vi i stedet at bruge ROKOSTONE® PU 1K
3. Bland med natursten: Den færdige PAS-blanding hældes derefter over i en beholder, sammen med det ønskede stenaggregat og omrøres igen, indtil alle sten er dækket af bindemiddel. Stenene skal være helt tørre
-
Forbrug: ca. 1,25 kg / 25 kg sten
4. Påføring: Udlæg StoneCarpet-blandingen på underlaget, komprimér og glit jævnt med spartel. Arbejd kontinuerligt og i passende sektioner - materialet hærder hurtigt og den korte arbejdstid kræver god planlægning og hurtig bearbejdning.
5. Hærdning: Beskyt overfladen mod vand under hærdning. Ved 20 °C er overfladen gangbar efter ca. 6 timer og fuldt hærdet efter ca. 8 timer. Ved -5 °C forlænges tiden til hhv. ca. 24 timer (gangbar) og ca. 48 timer (fuldt hærdet). Rengør værktøj og hud straks efter brug. Brug egnet acetonebaseret rensemiddel. Hærdet materiale fjernes mekanisk.
Del af et komplet StoneCarpet-system
ROKOSTONE® PAS indgår som trin 2 i opbygningen af StoneCarpet-systemer:
-
Primer: ROKOFLOOR® GW 8 epoxyprimer med sandstrøning
-
Natursten + bindemiddel: Natursten blandet med PAS Binder (dette produkt)
-
Porefyldning / forsegling (valgfrit): ROKOSTONE AKRYL 1K – fylder porerne mellem stenene og giver en mere slidstærk, rengøringsvenlig overflade (kun til indendørs brug)
Til lodrette flader (vægge, sokler, facader) anvendes i stedet bindemidler som ROKOSTONE WALL PAS eller ROKOSTONE WALL AKRYL, som er formuleret til at holde på vertikale overflader.
Brug StoneCarpet beregneren til at beregne præcist, hvor meget primer, sten og bindemiddel du skal bruge til dit projekt.
Er du i tvivl om PAS Binder er det rigtige valg til dit projekt? Se vores guides til StoneCarpet, StoneCarpet lægningsvejledning, eller kontakt vores faglige rådgivning hvis du har spørgsmål.
Sikkerhedsdatablad Komponent A
Sikkerhedsdatablad Komponent B