★★★★★Fremragende anmeldelser Faglig kundeservice 89 80 03 03 Fri fragt over 4999,-* Hurtig levering 1-3 hverdage på lagervarer
Menu

Parketgulv - alt du bør vide 

Parketgulve er et populært valg i mange danske hjem på grund af dets naturlige udseende, slidstyrke og lange levetid. I denne guide får du svar på de mest stillede spørgsmål om parketgulv: Hvad er et parketgulv? Hvad koster det pr. m2? Hvilket underlag og lim skal du bruge? Og hvordan lægger og vedligeholder du et parketgulv korrekt?

Hvad er et parketgulv?

Et parketgulv et opbygget af flere lag, hvor det øverst lag typisk er lavet af hårdtræ som eg. Dette lag er med til at give gulvet dets karakteristiske udseende og kan slibes flere gange. Under det øverste lag finder man det stabiliserende lag, der sikre et gulvet er formstabiltet, hvilket gør det velegnet til gulvvarmen og som er med til at give styrke til gulvet. 

Der findes hovedsageligt to typer af parketgulve: 

  • Lamelparket: Består af flere lag og er mere formstabilt, og dermed velegnet til gulvvarme. 
  • Massivt parketgulv: Består af massivt træ hele vejen igennem.

Find dit nye trægulv her

Stykker af træ ved pejs på et trægulv

Hvad koster et parketgulv?

Prisen på et parketgulv varierer alt efter træsort, sortering, overflade, behandling, mønster og om du vælger et lamelopbygget eller massivt trægulv. Hos Urban-Hald tilbyder vi et stort udvalg af lamelopbyggede parketgulve i klassiske og moderne mønstre.

Et parketgulv i mønsteret sildeben, sortering standard og størrelsen 11x70x350 mm, koster fra 359 kr. pr. kvadratmeter. Vælger du i stedet et fransk sildebensparket i sorteringen natur og størrelsen 12x100x600 mm, er prisen 909 kr. pr. kvadratmeter

Hos os kan du skræddersy dit parketgulv efter dine ønsker - både hvad angår mønster, dimensioner og finish. Du kan nemt få et overblik over prisen på dit parketgulv med vores trægulvsberegner, som hjælper dig med at planlægge dit projekt ned til mindste detalje. 

Derudover skal du medregne udgifter til parketlim og gulvspartel, hvis der er revner eller ujævnheder i underlaget, hvorpå parketgulvet skal lægges.


Prøv vores beregner her

Parketgulv mønstre og stiludtryk

Mønsteret på dit parketgulv har en stor betydning for helhedsindtrykket af rummet. Hos Urban-Hald har vi 3 forskellige mønstre: 


Udover de tre forskellige mønstre tilbyder vi mulighed for at tilvælge en børstet overflade og 4-facet kanter, som en tillægsbehandling. 

Den børstede overflade fremhæver træets naturlige struktur og bløde årringe ved hjælp af specielle børster, hvilket giver gulvet et mere levende og rustikt udtryk. 
Med facet kanter på alle fire sider får hver enkelt stav em tydelig markering, der understreger mønsteret og giver gulvet et elegant og afgrænset look. 

parketgulv_traegulv

Parketgulv eller vinylgulv - hvad skal du vælge?

Står du over for at vælge et nyt gulv? Så er et af de mest almindelig spørgsmål: Skal jeg vælge et parketgulv eller vinylgulv? Svaret afhænger i høj grad af rummets funktion, ønsker til æstetik, samt hvor meget slid gulvet skal kunne tåle. 

Hvilke fordele har et parketgulv?

Et parketgulv består af ægte træ og er kendt for sin naturlige varme, eksklusive udtryk og lange levetid. Det er især velegnet til opholdsrum som stue, soveværelse eller hjemmekontor, hvor komfort og æstetik er i højsæde. 

Hvorfor vælge et vinylgulv?

Et vinylgulv - særligt LVT (Luxury Vinyl Tiles) - er et slidstærkt og vandafvisende alternativt, der kræver minimal vedligeholdelse. Det er ideelt til rum med høj trafik eller fugt, såsom køkken, gang, bryggers eller børneværelser. 

Hvad er det rigtige valg for dig? 

  • Vælg et parketgulv, hvis du ønsker en naturlig og eksklusiv overflade med mulighed for at slibe og forny over tid. 
  • Vælg et vinylgulv, hvis du prioriterer praktiske egenskaber som vandafvisning, slidstyrke og nem vedligeholdelse. 
Hos Urban-Hald finder du både lamelopbyggede parketgulve og moderne vinylgulve, så du kan vælge det gulv, der passer bedst til dine behov. 

Hvordan reparerer jeg et parketgulv? 

Ridser og småskader i parketgulv er helt normale - især i rum med meget trafik. 
Heldigvis kan de fleste skader udbedres uden at udskifte hele gulvet. 

  • Ridser i olierede gulve kan repareres og behandles med en oliering af stedet, hvor skaden er sket. 
  • Hvis dit parketgulv har fået en skade, kan du nemt genoprette farven i området med vores reparationssæt
  • Dybere skader og revner kan repareres med vores spartelmasse

Er dit parketgulv derimod lakeret, kræver det typisk en fuld slibning og ny lakbehandling for at opnå et ensartet resultat.  

Læs vores guide til reparation af ridser i parketgulv for en trin-for-trin vejledning.

Hvordan rengør og vedligeholder jeg et parketgulv?

Et parketgulv kræver korrekt rengøring for at bevare sin glød og holdbarhed. 
Brug altid et rengøringsmiddel til parketgulv, der er egnet til olierede og lakerede overflader. 
Undgå at bruge for meget vand når du vasker dit parketgulv, da overskydende fugt kan skade gulvet over tid.

Ved brug af vores Universal Sæbe anbefaler vi at baske gulvet højst én gang om ugen. For hyppig rengøring - eller overdreven brug af sæbe - kan efterlade en fedtet overflade. 

Brug gerne to spande under rengøring: én med sæbevand og en med rent vand til at skylle moppen, så snavs ikke fordeles på gulvet. 

Er du i tvivl om rengøring af dit parketgulv, kan du læse vores guide om hvordan du bedst plejer dit trægulv.

Skal jeg bruge underlag eller dampspærre til parketgulv?

Det afhænger af gulvtypen og monteringsmetoden. 
Hvis du vælger et parketgulv, der skal fuldlimes, skal der ikke bruges separat underlag eller dampspærre - her fungerer limen som både klæder og effektiv fugtspærre. 
Det vigtigste er, at underlaget overholder de tilladte restfugt-værdier, så du undgår fugtskader. 
Vælger du derimod et klikparketgulv (fx. vinylparket), skal du bruge underlag - både for at sikre lyddæmpning, fugtbeskyttelse og stabilitet. 
Se vores udvalg af lim til parketgulve og underlag til vinylgulve - og følg vores lægningsvejledning for korrekt montering af dit parketgulv. 

Du kan læse guiden herunder og/eller se guiden her:

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg selv lægge et parketgulv? 

Ja, det er muligt selv at lægge et parketgulv. At lægge et parketgulv parket kræver stor præcision, da gulvet skal fuldlimes. Vi har dog lavet en lægningsvejledning og flere videoguides, som hjælper dig på vej i lægningen af dit parketgulv. Søger du hjælp til at få monteret dit parketgulv, har vi lavet en håndværkerliste, hvor du kan finde en håndværker, der har erfaring med at lægge trægulve.

Hvor lang er levetiden på et parketgulv? 

Et parketgulv har en lang levetid. Ved at slibe og genbehandle gulvet, kan du forlænge levetiden markant.

Hvilket lim skal jeg bruge til parketgulv? 

Til et parketgulv anbefaler vi en stærk og elastisk parketlim, der er egnet til fuldlimning på sugende eller ikke-sugende underlag. Du kan finde den rette lim i vores udvalg af tilbehør til montering af et trægulv her.

Hvorfor knirker mit parketgulv?

Det skyldes ofte forkert montering, for lidt afstand til vægge eller variationer i luftfugtighed. Du kan finde vores guide til korrekt montering - og se hvordan du undgår et gulv, der knirker. 

Findes der billigt parketgulv?

Ja - hos Urban-Hald har vi parketgulve fra kun 359 kr. pr. m2 - uden at gå på kompromis med kvaliteten. 

Hvad er forskellen på et lamelparket og et massivt parketgulv?

Et lamelparket er mere formstabilt og velegnet til gulvvarme, mens et massivt parketgulv består af et stykke træ, hvilket gør det mindre formstabilt og derfor mindre velegnet til gulvvarme.  

Kan jeg bruge vinyl som alternativ til parketgulv?

Ja, vores LVT vinylgulve et et godt alternativ til parketgulve - især i rum med høj fugt eller krav om lave vedligeholdelse, som fx. køkken, bryggers eller entré. Vores luksus vinylgulve har et naturtro trælook, er 100% vandtætte, og nemme at lægge med kliksystem.
 

Klar til at komme i gang?

Se hele vores sortiment af parketgulve her

Beregn prisen på dit projekt med vores trægulvsberegner her.

Er du i tvivl om, hvilket gulv der passer til dit hjem, eller har du spørgsmål til dit projekt? Så er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper dig gerne videre.
Ring til Rasmus, Mogens eller Søren på 89 80 03 03 i dagstimerne mellem kl. 9 til 15.30, og få personlig rådgivning om dit næste skridt. Alternativt er du velkommen til at sende os en e-mail på info@urbanhald.dk.

 
Måske er du interesseret i følgende produkter
MalingAllergivenlig Vægmaling StoneCarpet farverStoneCarpet i flere farver MicroCement slibes med excentersliberFind en håndværker Alle guidesSe alle vores guides her