★★★★★Fremragende anmeldelser Faglig kundeservice 89 80 03 03 Fri fragt over 4999,-* Hurtig levering 1-3 hverdage på lagervarer
Menu

Sådan vasker du dine trægulve - en guide til korrekt gulvvask

Et smukt trægulv kræver mere end bare daglig støvsugning – korrekt vask og vedligeholdelse er nøglen til at bevare gulvets naturlige skønhed i mange år. Hos Urban-Hald guider vi dig igennem, hvordan du bedst udfører gulvvask af trægulv – uanset om det er lakeret eller oliebehandlet.

Se udvalget af produkter her

Vask af lakeret trægulv - sådan gør du det korrekt

Lakerede trægulve er et populært valg både i private hjem og erhvervsmiljøer, og det er ikke uden grund. Lakken skaber en slidstærk og lukket overflade, som ikke blot giver et flot udtryk, men også gør gulvet let at rengøre og vedligeholde. Når det kommer til vask af trægulv, er den lakerede overflade en af de mest rengøringsvenlige løsninger. Men selv lakerede gulve kræver, at man følger de rette metoder for at sikre lang levetid og bevare det flotte udseende.

Daglig rengøring af dit trægulv
Til daglig rengøring af dit trægulv anbefales det at støvsuge, feje med en blød kost eller tørre gulvet af med en hårdt opvredet moppe og rent vand. Det fjerner effektivt støv og snavs uden at belaste lakoverfladen unødigt. Undgå brug af skrappe rengøringsmidler – det er ikke nødvendigt, og det kan i værste fald skade lakken. Til rengøring af mindre gulvarealer og pletter på trægulve, anbefaler vi Rubio Monocoat Surface Care - et klar-til-brug og færdigblandet produkt af Rubio Monocoat. Spray produktet på overfladen, tør det af med en klud eller moppe og lad overfladen tørre i ca. 15 minutter.

Grundig vask af trægulv
Ved mere grundig vask af trægulv anbefaler vi Rubio Monocoat Universal Sæbe, som er skånsom mod både lak og træ. Anvend to spande: én med rengøringsmiddel og én med rent vand. Når du vasker dit trægulv, er det vigtigt, at være opmærksom på temperaturen på vandet - det må ikke være for varmt, vandet skal være lunket. Vask altid i træets åreretning for at opnå det bedste resultat. Det er vigtigt, at der ikke efterlades liggende vand på gulvet - brug derfor en hårdt opvredet moppe. For meget vand kan trænge ind i træet og forårsage skader, især i områder hvor lakken er slidt eller tynd. 

Undgå fugtskader i udsatte områder
Selvom lakken beskytter trægulvet, kan der med tiden opstå slid – især i gangarealer og køkken, hvor gulvet er meget udsat. Her kan der dannes små sprækker i lakken, som gør det muligt for fugt at trænge ned i træet og skabe permanente skader. Derfor er det vigtigt løbende at holde øje med gulvets tilstand og være særlig opmærksom at få tørret gulvet godt efter på disse udsatte områder.

Gulvvask af trægulv

Så ofte bør du vaske dit trægulv

Lakerede gulve: Efter behov – men pas på de udsatte områder, som gangarealer og køkken.
Oliebehandlede gulve: Maks. én gang om ugen med Rubio Monocoat Universal Sæbe.

Undgå at vaske gulvet mere end én gang om ugen. For hyppig vask af trægulv kan føre til en fedtet overflade, der tiltrækker mere snavs og støv. Ved at vælge de rette produkter og metoder til vask af trægulv, forlænger du både levetid og udseende på dit gulv. Har du opdaget sorte pletter eller fedtpletter på dit gulv, så kan du finde råd og vejledning her


Har du spørgsmål til valg af produkter, står vi hos Urban-Hald altid klar med vejledning. Du kan altid kontakte vores tekniske rådgivere på tlf. 89800303 eller mail på info@urbanhald.dk.

 

Vask af oliebehandlet gulv

Vask af oliebehandlet trægulv – skånsom rengøring med den rette sæbe

Et oliebehandlet trægulv har et smukt, naturligt udseende og en varm glød, som mange vælger netop for det æstetiske og den behagelige fornemmelse under fødderne. Til gengæld kræver denne type gulv mere skånsom pleje og vedligehold – især hvad angår vask af trægulv. For at bevare overfladens udseende og holdbarhed er det vigtigt at bruge produkter, der er udviklet specifikt til oliebehandlede gulve.



Til den regelmæssige vask af trægulv anbefaler vi Rubio Monocoat Universal Sæbe. Denne sæbe er udviklet specielt til oliebehandlede overflader og har flere fordele:

- Fjerner effektivt snavs og fedt
- Bevarer træets naturlige udseende
- Er meget drøj i brug 
- Har en behagelig citrusduft

Sådan vasker du oliebehandlet trægulv med Rubio Monocoat Universal Sæbe:
1. Støvsug grundigt for støv og løst snavs
2. Brug to spande: én med sæbevand og én med rent vand.
3. Vi anbefaler et blandingsforhold 50-100 ml Rubio Monocoat Universal Sæbe til 10 liter vand.
4. Brug en hårdt opvredet moppe – overfladen må ikke være våd.
5. Lad gulvet tørre i ca. 15 minutter.

Dybdegående rengøring og klargøring til oliebehandling

Er dit oliebehandlede trægulv blevet særligt snavset, eller er det tid til en genbehandling med olie? Så er Rubio Monocoat Deep Cleaner det rette valg. Denne effektive dybderens fjerner snavs og fedt, samtidig med at træet bliver modtagelig for ny olie. Det bedste af det hele? Du behøver ikke slibe gulvet først. 

Når gulvet er helt tørt, er det klar til at blive behandlet med olie. Her anbefaler vi Rubio Monocoat Universal Maintenance Oil 2 Mix tilsat den ønskede farve med RMC Oil Plus 2C. Brug et blandingsforhold på 3 dele Universal Maintenance Oil 2 Mix til 1 del Oil Plus 2C. Efter påføring skal gulvet tørre i 12–24 timer, og du bør vente mindst 5 dage, før du igen vasker det med vand og sæbe. På den måde sikrer du, at oliebehandlingen hærder korrekt og giver maksimal beskyttelse. 

Find en detaljeret vejledning til Rubio Monocoat Deep Cleaner her.

 

Måske er du interesseret i følgende produkter
MalingAllergivenlig Vægmaling StoneCarpet farverStoneCarpet i flere farver MicroCement slibes med excentersliberFind en håndværker Alle guidesSe alle vores guides her