★★★★★Fremragende anmeldelser Faglig kundeservice 89 80 03 03 Fri fragt over 4999,-* Hurtig levering 1-3 hverdage på lagervarer
Menu
  • Kan jeg selv udskifte en beskadiget LVT-planke?
    Ja, det kan du.
    Vores LVT klikgulve med 5G-system er designet til nem reparation. Hvis en planke bliver beskadiget, kan den skiftes ud enkeltvis – uden at du behøver at fjerne hele gulvet. Det gør det både hurtigt og omkostningseffektivt at vedligeholde gulvet selv.

    👉 Se trin-for-trin i denne guide: How to Remove and Replace Rigid Core Luxury Vinyl Planks (YouTube)

    Fordele:
    • Let gør-det-selv reparation
    • Ingen brug for specialværktøj
    • Bevarer gulvets samlede udtryk og funktion
  • Hvordan rengør man bedst luksus vinylgulv?
    For daglig og skånsom rengøring af LVT-gulve anbefales følgende fremgangsmåde:
    • Støvsug: Fjern løst snavs og støvpartikler med en støvsuger, gerne med et blødt mundstykke.
    • Vask med mildt rengøringsmiddel: Bland lunkent vand med et neutralt rengøringsmiddel i en spand
    • Brug en let fugtig moppe eller klud: Dyp moppe eller klud i sæbevandet og vrid den godt op og vask gulvet. Undgå at efterlade vandpytter.
    • Efterskyl med rent vand: Skyl mop/klud i rent vand, vrid op og gå let over gulvet igen for at fjerne sæberester og vandpletter.
    • Lad tørre: Lad gulvet tørre helt før du bruger det igen.

    Ekstra tip: Vores MicroCleaner 1 L er et egnet universal rengøringsmiddel, der fint kan bruges på luksus vinylgulve.

    Undgå følgende
    Disse midler kan beskadige overfladen og nedsætte gulvets levetid.
    • Skrappe kemikalier som acetone, klor, brintoverilte
    • Slibende rengøringsmidler (skurepulver, bagepulver, ståluld)
    • Syrer som eddike og æblecidereddike
    • Voks, oliesæber eller polish
    • Damprenser – den høje varme og damp kan skade gulvets konstruktion
  • Må jeg bruge dampmoppe på luksus vinylgulve (LVT)?
    Nej - det frarådes.
    Selvom LVT-gulve er slidstærke og vandresistente, kan varme og damp fra en dampmoppe trænge ned i samlingerne og skade underlaget. Det kan medføre, at gulvet delaminerer eller bliver ujævnt over tid.
    Brug i stedet en let fugtig moppe og milde rengøringsmidler, som MicroCleaner – det er både sikkert og effektivt.
  • Skal LVT-gulve efterbehandles efter lægning?
    Nej – LVT-gulve (luxury vinyl tiles) skal ikke efterbehandles.
    Overfladen er allerede færdigbehandlet fra fabrikken og klar til brug med det samme.

    I modsætning til ubehandlede trægulve, som kræver olie eller lak for at få den ønskede farve og beskyttelse, har LVT en færdig overflade med integreret farve og mønster.
    Det betyder, at du ikke kan – og ikke behøver – at ændre udseendet med olie, sæbe eller voks.

    Gulve som Arbiton Amaron Wood EIR Acoustic har en slidstærk topcoat, fx Titanium Nano Layer, der beskytter mod ridser og pletter, uden at du skal efterbehandle noget selv.

    Fordele:
    • Klar til brug direkte efter lægning
    • Intet behov for olie, voks eller lak
    • Ensartet farve og finish fra start
    • Minimal vedligeholdelse og nem rengøring
   
MalingAllergivenlig Vægmaling StoneCarpet farverStoneCarpet i flere farver MicroCement slibes med excentersliberFind en håndværker Alle guidesSe alle vores guides her